Banner link til forsiden

Koncert med Paddy Doyles

Torsdag 5. oktober havde Aulum Mølle endnu en udsolgt koncert.


foto fra koncerten med Paddy Doyles

Et veloplagt Paddy Doyles spillede for fuldt hus, hvor både lokale aulumborgere og udenbys gæster kunne nyde den irske og skotske musik. Lige så snart bandet begyndte at spille, var vi på vej til Irland - også selvom de første numre var irsk/amerikanske.

På trods af at bandet har eksisteret i 49 år, bød de på flere nyere numre. Sikkert på grund af en blanding af at bandets grundlægger og markante forsanger Alan finder ny inspiration i at forny repertoiret engang imellem og fordi bandets øvrige musikere er kommet til løbende.

Men også nogle af de gamle kendte blev spillet - alt sammen til stor glæde for publikum, der sang med på omkvæd både på de kendte, og dem, de lærte undervejs.

Hele aftenen blev sang og musik kædet sammen med fortællinger om musikken, og der blev også plads til en god historie ind imellem.

Først da aftenens program var ovre, fortalte Alan om, at han for et års tid siden mistede sin stemme, som fortsat ikke var helt god. Det var dog ikke noget publikum kunne mærke, heller ikke da bandet som ekstranummer sang uden musik med flere passager, hvor Alan sang solo.

Det var endnu en af de aftener i møllen, hvor publikum fik fuld valuta for pengene i en stemningsfuld musikalsk oplevelse.



Se også:
· Billeder fra tidligere udstillinger og arrangementer her!

Billedgalleri

Billedgalleri 2001
Billedgalleri 2002
Billedgalleri 2003
Billedgalleri 2006